Bliv Reiki healer


At lære Reiki, er som at give sig selv en gave for resten af livet. Alle kan lære det og få adgang til den smukke strøm af healende energi.

Hvad er Reiki?

Reiki healing er en enkel og naturlig metode, der giver dig mulighed for at hjælpe andre. Med Reiki lærer du også at heale dig selv og kurset vil sætte fart på din personlige udvikling.


Reiki er fysisk og psykisk balancerende. En personlig og spirituelt udviklingsvej, der viser dig nye dimensioner af dig selv og din omverden.

Er du alternativ behandler indenfor et andet område, vil Reiki understøtte og forstærke de værktøjer, du i forvejen benytter dig af. Overvejer du at blive professionel behandler, er Reiki et godt sted at starte - det er en enkel og sikker måde at lære at heale på.



Selvom du ikke er behandler eller vil arbejde med det professionelt vil initieringen til Reiki åbne stærkere op for dine kærligheds kræfter og kontakten til dit højere selv.

Der er mange fordele ved at lære Reiki, som kan give dig

 

Mere energi

Større livsglæde

Du kan gøre en forskel i dit og andres liv

Øget mentalt overskud, så du kan træffe bedre valg

Mindre smerte, mindre angst og stress.

 

Reiki 1

 På Reiki 1 lærer du at give healing til dig selv og andre. Det er en weekend, der viser dig en vej fyldt med lys og kærlighed.



Reiki åbner dig, så din livsenergi kan gennemstrømme dit liv i et bedre flow, hver dag, uanset hvor i dit liv du befinder dig. Selvhealing er en vigtig del af Reiki traditionen, og ved daglig brug af selvhealing, får du mere energi, ro og overblik til at træffe bedre valg i din hverdag.


Når du bliver trænet i Reiki, er du fremover i stand til at aktivere energien i dig selv og andre, til mere ro og balance. Du vil have mulighed for mere bevidst at nære omsorg og støtte til dig selv og dine omgivelser. Og kan styrke din evne til at være i nuet og i en strøm af tillid.


Reiki udvikler ens forståelse, ikke på det rationelle intellektuelle plan, men på det intuitive. Indvielserne forstærker gennemstrømningen og evnen til at trække energi igennem sig og den fordyber din indre stilhed og accept.


Healing er ikke noget vi giver eller gør for en anden. Det er en tilstand af sand væren, stilhed og glæde, som vi åbner os for at strømme ind i den anden og os selv.